Q. Du er kun lidt over 40 år gammel og nedkommer snart med en slags selvbiografi; behøver verden virkelig næsten 800 sider om dit liv? A. Som Mae West engang udtrykte det: ”Too much of a good thing is wonderful”. Eller var det Liberace? Svært at se forskel anyway. Nå, men jeg forstår, hvor du vil hen - desværre nægtede mit forlag at udgive På sporet efter den tabte tid-udgaven, du ved, Marcel Prousts episke 7-binds-værk. What a shame. Men man kan vel altid skrive en 2’er. Q. Er du ”bare” en alt for klog, elitær, overlegen tusindkunstner? Altså, du laver teater, videokunst, optræder på slotte og skriver bøger. Du er jo ikke DANSK, for fanden?! A. Dengang Martin Gore fra Depeche Mode havde en dansk kæreste, kunne han heller aldrig forstå, at han ikke havde hørt om ham Martin Hall, som der stod alle de her plader med nede i Gry – han gik som en selvfølge ud fra, at jeg var engelsk med det navn. Det må skyldes en tidligere inkarnation eller sådan noget; vis mig et billede af en ung, smuk oberstløjtnant i en engelsk slotshave fra dengang i 30’erne, og jeg har svært ved at holde tårerne tilbage. Q. Du har udgivet over 50 plader og adskillige romaner … burde du ikke lade NOGET være ugjort, så de næste 7-8 generationer også har noget at foretage sig? A. Nu er det jo ikke ligefrem sådan, at Danmark er ved at svømme over af foretagsomhed, er det? Jeg mener, det siger ligesom det hele, at vores nationalsymbol er en snorksovende Holger Danske, gør det ikke? Min ambition er at være tændsats, at være fremkaldervæske for hvad som helst, der rører sig af gode drifter i den danske ungdom. Så kom an: Gør mig stolt, du multietniske danske ungdom, gør mig stolt! Jeg tørster efter storhed. Q. Du udkommer på et forlag, der ironisk nok også udgiver Don Ø. Kan du selv se, at I minder lidt om hinanden? A. The Gothfather and the Don: Hvad kunne man være mere passende? Hvad den ene tydeligvis mangler af good looks, charme, moral og intelligens, har den anden jo i så rigt overmål. Måske skulle vi lave en duo: ”De syngende Klejnsmede”. Q. Med al den krig, terrorisme og for tidlig sædafgang, der er i verden nu, er der så ikke mere brug for en pissed off, engageret Martin Hall end nogensinde før? A. Kunne ikke være mere enig. De første 25 år af min karriere må betragtes som ren opvarmning: God is in the house and He’s got a hard-on! Bortset fra en karriere som rapper ligger verden langt om længe åben for mig. Det, der har taget mig tid, har været at lære at kontrollere mit temperament. Jeg kan da sagtens forstå, hvis folk har måttet undre sig lidt over nogle af de ting, jeg har sagt og gjort undervejs – bare tag forhåndenværende interview - ”but hey, what’s the problem?”, som Burroughs udtrykte det, ”this guy might have been a bit off course, but the spirit was there!” Q. Fra selvdestruktiv speedsniffende punker til nu, hvor du blandt andet optræder i Kraks Blå Bog og har modtaget diverse legater fra Kunstfonden: Hvad ville dit tip til andre unge op-kommere være? SKAL man have talent, eller kan man faktisk kneppe sig til det? A. Nu har jeg af gode grunde svært ved at besvare det spørgsmål, eftersom jeg både er så fænomenalt talentfuld, som du netop selv har beskrevet, såvel som evigt omgivet af prægtige skønånder og vidunderlige kvinder i pelse og stilethæle. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man rent teknisk skulle kunne ”kneppe sig til talent”, som du så subtilt udtrykker det. Man kan muligvis kneppe sig til alt muligt andet - ting som magt, penge og gratis billetter til rockkoncerter - men kneppe sig til talent? Tja. Jeg skal ikke kunne udelukke muligheden. Omvendt er jeg jo som bekendt romantiker af den særligt dunkle slags, den slags, der tilbeder hjertets mørkeste lønkamre og begærets kroning af ånden, så måske er det vitterligt gennem min mangeårige udveksling af kropsvæsker med denne verdens oversensible vidundere, at jeg har opnået alle disse triumfer. Tænk engang, hvis det er sandt: Man starter som poet og ender som sportsmand. Du godeste!